English dansk deutsch










Lær f.eks. at lave Hot'n Sweet Salsa og bland din egen Curry!
Tidligere har jeg nævnt at det var maden, der viste os vej til Maldiverne. Som kok, køkkenchef, selvstændig caterer, eventmaker, produktudvikler og senest lærer på Grønland, har det altid interesseret mig at gå på opdagelse i "Madens Univers".
Og lad mig sige, at det er der rig lejlighed til her på Maldiverne.

Fiskene er smukke og i særklasse. Specielt tunen, kan jeg falde i svime over.
Tunens "lillebror", hedder Skip Jack. Den er nationalspise på disse kanter og serveres i uendeligt mange variationer, til morgen, middag og aften. Kogt, stegt, røget, tørret, saltet - som pulver og i flager. You name it!

Fiskemarkedet i Malé er åbent for alle. Beliggenheden er lige over for havnen.
Besøg det! Ikke mindre imponerende og inspirerende er grøntsags-, krydderi- og frugtudbuddet. De fleste varer kommer fra den store "nabo" Indien og Sri Lanka (tidligere Seylon). Som passioneret madelsker, er det ganske enkelt som at være i himlen. Frugternes mangfoldighed, størrelse og sødme er næsten ikke til at fatte. Krydderierne står side om side i poser og sække og der er chilier i alle afskygninger. Lange flotte kanelstykker indgår med frisk kokos, bananer, lime, papaja og vanilje.
Bare vent og se!! Vi bruger det i salsaer, marinader , supper, saucer og dressinger. Til forret, hovedret OG dessert.

Maden skaber vækst, bygger bro mellem kulturer og generationer. Glæden forstærkes ved at dele, så lad os lave det sammen. Kontakt mig for yderligere info.

På Velidhoo: 50 USD pr. person for et 6 timers kursus - inkl. alle ingredienser og spisning, max 6 personer
På Thamburudhoo: 75 USD pr. person for et 6 timer kursus. - inkl. alle ingredienser, spisning og transport i speedbåd, (mulighed for at bade og snorkle), max 8 personer
På Hulhumalé: 75 USD pr. person, shopping på fiske- og grøntsagsmarkedet i Malé om formiddagen, besøg på lokal restaurant til frokost, BBQ på stranden om aftenen, tilberedning af salsaer og salater, max 8 personer